Surfferie i lokale omgivelser

Portugal's vestkyst er et af de bedste steder at surfe i Europa og i den portugisiske by Santa Cruz finder man et fantastisk surfermiljø for entusiaster på alle niveauer. Her på hjemmesiden kan du finde en fantastisk surfrejse til Portugal til en overkommelig pris. Formålet er at man vil lade sig inspirere, til en anderledes sommerferie, hvor aktivitet og afslapning kombineres.


Læs mere













Hvad søger du?

Planlægning af rejse til Portugal

Planlægning af rejse

Priser og pakker på rejser til Portugal

Priser og pakker

Kontakt os for yderligere oplysninger

Kontaktoplysninger

Santa Cruz som by og oplevelse

Santa Cruz ligger på den portugisiske vestkyst - perfekt placeret ved et af Europas bedste surfområder. Året rundt tiltrækker de gyldne sandstrande og store bølger fra Atlanterhavet både nybegyndere og professionelle surfere.

Byen ligger ned til stranden, der tilbyder en stor bred sandstrand med solbadende gæster og ihærdige surfere. Byen er præget af lokal charme og ligger kun en times kørsel fra Lissabon. Stranden tilbyder surfing til både øvede og nybegyndere, alt efter hvor på stranden man vælger at gå i vandet. I nærområdet findes desuden flere andre gode surf-muligheder, der også kan besøges.

#
#
#

Santa Cruz er en ferieby, som i modsætning til mange andre portugisiske feriedestinationer hovedsagligt kun besøges af portugisere. Det betyder, at der kun er få indkvarteringsmuligheder, hvilket giver byen et meget lokalt præg, som er med til at skabe ideelle forhold for surferene på stranden. I Santa Cruz er der supermarkeder, restauranter, barer, gågade og et lille torv, hvor der ofte afholdes lokale arrangementer.

Santa Cruz tilbyder den optimale ferieoplevelse i lokale omgivelser, hvor der også er plads til fuldstændig afslapning efter en dag i bølgerne.

Santa Beach House

For den bedste surf-ferieoplevelse er det vigtigt med en indkvartering, der tilbyder en afslappende atmosfære med mennesker til at dele ens oplevelser og interesser med. Santa Cruz Hostel tilbyder netop dette og meget mere. Hostellet ejes og styres af brødrene Ricardo og Carlos og deres familie, som sørger for et personligt præg.

Den meget billige indkvartering (se priser her), som er inkl. morgenmad, pool, internet m.m., ligger kun 400m fra stranden og 100m fra supermarkedet.

#
#
#
#

Om eftermiddagen når folk vender tilbage fra en hel dag på surfboardet, bruges de sidste timer gerne i solen ved poolen.

Hostellet har to store køkkener samt to fælles stuer, der kan bruges til fri afbenyttelse. Et par gange i ugen afholder Ricardo og Carlos grillaftener for hele hostellet, som deres familie forbereder på portugisisk manér. Sammen med hostellets øvrige gæster nyder man således en lokalt tilberedt menu samt drikkevarer til imellem 5 og 7 €.

Surfskolen

Når man tager på surfferie, specielt som mindre øvet, er det nærmest obligatorisk at deltage hos en surfskole. Surfskolen sikrer ikke kun den optimale oplevelse på vandet, men udgør også en vigtig faktor i forhold til det sociale aspekt.

Surfskolen ejes af Frederick og Nuno, to lokale portugisere der begge er uddannede surfinstruktører. De står både for planlægning, udstyr og undervisning på højt plan til alle niveauer. De har surfet det meste af deres liv og kender stranden og bølgerne hvilket sikrer optimal rådgivning, også når man selv vil ud og prøve bølgerne af.

#
#
#
#
#
#

En lektion varer ca. 2 timer med klargøring af udstyr, opvarmning og surfing. Dagen inden lektionen starter, vurderer Frederick, hvornår bølgerne vil være bedst i forhold til vejr og tidevandet. Derfor varierer det meget, hvornår man møder op til surflektionerne. Man kan fx møde kl. 9 om morgenen til første lektion, holde en lang frokost pause i solen og derefter tage endnu en lektion ud på eftermiddagen. Da det som sagt varierer, kan der også forekomme dage, hvor det er mest optimalt med bare én lektion.

Undervisningen består typisk af forskellige tekniske øvelser, som foregår både på stranden og i vandet - alt efter niveau. For nybegyndere indeholder første lektion sikkerhedsregler og kutyme på vandet.

Der findes flere surfskoler i Santa Cruz, men vi anbefaler Frederick og Nuno på baggrund af den personlige erfaring, vi har gjort os - Nemlig at surfskolen udøver en fantastisk service, samtidig med at være afslappet og professionel.

Kort

Her kan du se de vigtigste locations i Santa Cruz. Det er muligt at zoome ud og få et overblik over Santa Cruz's placering i forhold til resten af landet. Hvis du trykker på ikonerne på kortet, har vi oprettet pejlemærker for hvor de vigtigste ting er at finde, samt en beskrivelse af disse.